Jersey · Kanaløernes naturskønne perle
Fra 12.999,- pr. person
7 dage
- 2024:
- aug
- sep
Velkommen til Jersey, den smukke øperle i hjertet af Den Engelske Kanal. Glæd dig til at opleve naturskønne landskaber, dramatiske kyster og spændende historiske seværdigheder. Vi dykker ned i øens rige kulturarv og den lokale kulinariske scene med blandt andet vin og østers. Vores base er det populære historiske Pomme d'Or Hotel i Saint Helier, Jerseys hovedby.
Jersey, den sydligste og største kanalø ligger ca. 20 kilometer fra Normandiets kyst, og er på størrelse med Læsø. Kanaløerne, som består af Alderney, Guernsey, Sark, Herm og Jersey, hører under den engelske krone, men det til trods er de ikke en del af Storbritannien.
Gennem hundreder af år har øerne været genstand for stridigheder mellem Englands og Frankrigs konger, og under 2. Verdenskrig var Jersey sammen med Guernsey de eneste "britiske" områder der var besat af Tyskland.
Eftersom kanaløerne gennem århundreder har været kastebold mellem England og Frankrig, er Jersey et skønt og unikt miks af det bedste fra begge lande.
Udover en rig historie byder øen på skøn natur med frodige bølgende marker, betagende forrevne klippekyster og smukke brede sandstrande.
Vi har inkluderet et varieret udflugtsprogram som byder på mange af Jerseys højdepunkter. Vi bliver klogere på, hvordan livet leves på landet både i nutiden og fortiden, ligesom vi får et godt indtryk af, hvordan livet på øen var under 2. Verdenskrig.
Vi oplever Jerseys dramatiske tidevand, besøger nogle af øens spektakulære kystlinjer med storslåede udsigter og magiske bugter. Vi besøger hyggelige landsbyer, smager vin på en lokal vingård og selvfølgelig også de populære østers, som har en helt særlig smag grundet tidevandsfænomenet.
Vores base er det familieejede historiske Pomme d'Or Hotel, som ligger centralt i hovedbyen Saint Helier og, hvor du er i gåafstand til det hele.
Hovedbyen er en god blanding af fransk og britisk kultur, nyt og gammelt og her kan du glæde dig til at udforske de charmerende gader uanset om du vil shoppe, dykke ned i byens rige historie eller måske vil du forkæle dig selv med en kulinarisk oplevelse i en hyggelig restaurant eller pub.
Vi glæder os til at vise dig Jersey, kanaløernes perle.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-London-Jersey t/r
- Alle skatter og afgifter, pt. kr. 746,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 6 nætter i Saint Helier på Pomme d'Or Hotel ***+
- 6 x morgenmad (2.-7. dag)
- 2 x frokost (3. og 5. dag)
- 4 x middag (2., 4. og 6. dag)
- Besøg på landejendommen Les Aix inkl. te el. kaffe
- Besøg i Hampton Country Life Museum inkl. entré
- Byvandring i Saint Helier
- Besøg på Elizabeth Castle inkl. entré og færgebillet t/r
- Udflugt til nordkysten med besøg ved Mont Orgueil Castle inkl. entré
- Besøg på vingården La Mare inkl. rundvisning og smagning af vin, cider og brandy
- Udflugt til Jersey War tunnels inkl. entré
- Udflugt til den sydlige kyst med besøg i St. Matthews glaskirke
- Besøg på Faulkner Fisheries inkl. østerssmagning (1 glas vin og 2 østers)
- Engelsktalende lokalguide 2.-6. dag
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Datoer og priser
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Praktiske informationer
Elektronisk formular til indrejse i Storbritannien fra 2024
Storbritannien planlægger at indføre krav om elektronisk registrering ETA før indrejse i landet. Forventningen er i skrivende stund (november 2023), at kravet skal gælde fra sensommeren eller efteråret 2024.
Det vil ikke være muligt for rejsebureauer at lave registreringen på vegne af kunderne, da registreringen er personlig og inkluderer en scanning af passets fotoside. Forventningen er, at prisen for registreringen bliver cirka 10 GBP svarende til cirka 90 DKK.
Husk adapter ved rejse i Storbritannien og Irland
Stikkontakter i Storbritannien og Irland er anderledes end i det øvrige Europa. Husk derfor adapter, da det ikke er alle hoteller, som tilbyder udlån af disse.
Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU
I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.
Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.
Er rejser til de britiske øer noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- jun
Chester, Englands luksustog & Wales' bjergbane
Ingen kan som englænderne holde liv i stolte traditioner og luksus fra en svunden tid. Når de historiske og luksuriøse togvogne fra det forrige århundrede ruller ud, står tjenere klar ved dørene, mens kokke sørger for udsøgt forplejning undervejs. En togtur med de gamle damplokomotiver fra Saphos Train er næsten som en tidsrejse tilbage til det forrige århundredes engelske overklasses liv i luksus.
Fra 15.999,-
- 2024:
- maj
- jun
- jul
- aug
- sep
Sydengland · Cornwall, Devon & Bath
Tag med på rundrejse i Sydengland, og oplev Devons Jurassic Coast, Cornwalls idylliske landsbyer, Cotswolds bakkede landskab og ikke mindst elegante og historiske Bath. Glæd dig også til at besøge det majestætiske slot Windsor Castle, hvor Dronning Elizabeth II er stedt til hvile.
Fra 11.699,-
- 2024:
- jun
- jul
- aug
Skotland · Højlandet, Hebriderne & Edinburgh
Til denne rundrejse har vi udvalgt nogle af Skotlands flottest beliggende hoteller fra pompøse victorianske kurhoteller til en rolig oase i den fantastiske natur ved Den Grædende Dal, Glencoe. Undervejs oplever vi øgruppen Hebriderne med de smukke øer Iona og Isle of Mull, kører med damptoget The Jacobite Steam Train, ser det imponerende slot Blair Castle og nyder en hel dag i den smukke hovedstad, Edinburgh.
Fra 12.999,-
- 2024:
- jun
De Britiske Øer · Ekspeditionskrydstogt med Hurtigruten
Helt unikt krydstogt til de britiske øer fra Isles of Scilly ud for Cornwall i syd til Hebriderne og Orkneyøerne i nord. Oplev de smukke kyster, øsamfund og charmerende byer i både Irland, Nordirland, Wales og Isle of Man. Med Hurtigrutens små ekspeditions-speedbåde går vi i land på uberørte kyster og svært tilgængelige øer. Rammen om hele rejsen er det flotte skib MS Maud, hvor alle måltider samt drikkepakke er inkluderet i rejsens pris.
Fra 22.999,-